Hvorfor vælge en Naturbørnehave?

Der er rigtig mange gode grunde til at vælge en naturbørnehave frem for en “almindelig” børnehave. Blandt andet viser flere danske og udenlandske  undersøgelser, at børn i naturbørnehaver er markant bedre end deres jævnaldrende til at finde på. De er er foran, når det gælder motorik, opmærksomhed og koncentration og samtidig har børn i naturbørnehaver et lavere sygefravær.

Krop og bevægelse

I en naturbørnehave bliver både grovmotorik, finmotorik og hele det sansemotoriske apparat stimuleret hver dag.

Grovmotorikken stimuleres, når børnene bevæger sig rundt ude i naturen. Her er rum til og mulighed for at løbe, hoppe, klatre og svinge sig i træer, uden at det “forstyrrer” andres lege. Her er plads til livlige og fantasifulde lege, fordi naturen tilbyder en større variation af udfoldelse. Kroppen strækkes ud, hvilket styrker led- og muskelsansen, og børnene træner deres balance, når de bevæger sig i kuperet terræn.

Finmotorikken styrkes hver eneste dag, når der findes små insekter rundt omkring i naturen. Der skal god koordination til at samle en mariehøne op, uden at den bliver helt kvast og hver en sten, stor eller lille, skal vendes, for “Hvad gemmer sig mon under denne?”. Dette styrker øje/hånd koordination og nysgerrighed.

Børnenes sanser stimuleres yderligere, når de er ude i alt slags vejr. De lærer at mærke sig selv og mærker, hvordan det er at få regndråber i ansigtet, sne i håret, og nyde alle de dejlige solskinsdage.

“Det er livsvigtigt at lege, tumle, sanse og eksperimentere for at lære verden og ens medmennesker at kende. Leg udvikler børns grundmotorik og er afgørende for at man bliver god til at lære og udvikle sig alsidigt senere i livet” – Slip legen fri, Brodersen

Læring og tolerance

Flere studier viser at børn der opholder sig ude i naturen, får lettere ved at koncentrere sig og fordybe sig i lege eller opgaver. Dette kan være til gavn for børnene både når de skal starte i skolen, men også i deres tid i børnehaven. Når man koncentrerer sig om noget, vækkes lysten og nysgerrigheden  til at lære mere. De lege børnene leger er mere komplekse og varierede, og fastholdes i længere tid.

Når børn færdes udenfor, hvor der højere til loftet, påvirkes børnene ikke så meget af hinandens lege, eller stemningsudbrud. Der er luft omkring børnene, så de i ro og mag kan udvikle sig, i det tempo de har behov for. Dette betyder også at børnene ikke i det daglige føler sig pressede og dermed har større overskud, og tolerance overfor de andre børn.

Sygdom

Flere studier viser at børn der opholder sig ude i naturen, får lettere ved at koncentrere sig og fordybe sig i lege eller opgaver. Dette kan være til gavn for børnene både når de skal starte i skolen, men også i deres tid i børnehaven. Når man koncentrerer sig om noget, vækkes lysten og nysgerrigheden  til at lære mere. De lege børnene leger er mere komplekse og varierede, og fastholdes i længere tid.

Når børn færdes udenfor, hvor der højere til loftet, påvirkes børnene ikke så meget af hinandens lege, eller stemningsudbrud. Der er luft omkring børnene, så de i ro og mag kan udvikle sig, i det tempo de har behov for. Dette betyder også at børnene ikke i det daglige føler sig pressede og dermed har større overskud, og tolerance overfor de andre børn

Teksten på denne sider er skrevet på baggrund af følgende artikler:

Dansk naturpædagogik hitter i udlandet (pdf)
Natur styrker børns koncentration (pdf)
Pædagogikken ud i naturen (pdf)
Slip børnene fri i naturen (pdf)
Her er det vigtigste valg i dit barns liv (pdf)
Slip legen fri (pdf)
Videnstjenesten (pdf)

Andre sider der kunne være relevante:
Værdigrundlag  | Hverdagen i Bakkely  |  Kontakt