Mål & forventninger til børn og forældre i Bakkely
Da Bakkely er en lille børnehave, hvor forældrene har mulighed for, at have indflydelse og forholde sig både positivt og kritisk til det vi gør i hverdagen, har vi selvfølgelig en idé til, hvordan vi får det bedste frem i hinanden og får udnyttes alles styrker.
Bakkely er kun det forældrene gør den til og bliver ikke bedre end det engagement, der ligges i den. Så derfor vil vi gerne dele vores mål og forventninger med jer allerede nu.
Naturbørnehavens målsætning:
Vedrørende børnene
- At give det enkelte barn omsorg og tryghed
- Skabe en rytme så hverdagen er genkendelig
- Have en god indsigt i det enkelte barns behov og udvikling og støtte barnet ud fra dette
- At det enkelte barns sanser tilgodeses og udvikles
Børn, der får lejlighed til at gøre erfaringer i naturen, udvikler deres sanser, motorik og evne til opmærksomhed.
- At udvikle det enkelte barns sociale kompetence
- Styrke barnets indlevelsesevne
- Hjælpe børnene med at løse evt. konflikter
- Respekt og tolerance for det enkelte barn
- Prioritere leg
- Styrke barnets sproglige udvikling
Vedrørende forældrene
- At have et godt forældresamarbejde
- Åbenhed
- God formidling begge veje
- Være vejledende og støttende for forældre
Vedrørende personalet
- At have et godt personalesamarbejde
- At have en fælles pædagogisk målsætning
- Der skal være faglig udvikling
- Styrke det sociale samvær
Gensidige forventninger
Forældrene kan forvente, at børnehaven:
- Arbejder målrettet efter børnehavens målsætninger
- Skaber de bedste betingelser for det enkelte barns udvikling ud fra de ressourcer, vi har til rådighed
- Er opmærksomme på, om jeres barn trives i børnehaven
- Giver daglig information via opslagstavlerne
- Informerer jer, hvis vi vurderer, at jeres barn har problemer
- Er lydhør over for evt. kritik
- Hvis jeres barn bruger ble, forholdsvis hurtigt vil gå ind i et samarbejde med jer om, at jeres barn kommer af med bleen. Dette bl.a. fordi faciliteterne til blebørn ikke er optimale i børnehaven
Børnehaven forventer
- At I har tillid til, at vi vil jeres barn det bedste
- At I er opmærksomme på, hvad der står på opslagstavlerne, samt de sedler, som jeres barn får med hjem
- At jeres barn er klædt på til udfoldelse inde som ude
- At jeres barn, når vi skal på tur, har en rygsæk, som passer til barnet og kan spændes foran
- At I giver os besked, hvis der sker noget i familien, som påvirker jeres barn
- At jeres barn holder ferie og fridage
- At I svarer på forespørgsler om ferie osv.. af hensyn til vores arbejdstilrettelæggelse
- At I er loyale over for børnehaven i børnenes påhør
- At I kommer til os, hvis der er noget, I ikke forstår eller er utilfredse med
- At vi får evt. kritik fra jer og ikke som rygter ude i byen
- At I bidrager til et positivt samarbejde
- At I, så vidt det er muligt, møder op til de arrangementer, der arrangeres af børnehaven
- At det er jer, der har ansvaret for jeres barn, når I er i børnehaven
- At I hjælper med at huske jeres barn på, at det skal deltage i oprydning, inden I går hjem, så vi kan få nogle gode vaner omkring dette
- At I ikke benytter mobiltelefoner i børnehaven, da vi mener, at det er børnene, der skal være fokus på
Andre sider der kunne være relevante:
Værdigrundlag | Skriv dit barn op | Hverdagen i Bakkely